ONTV er i dag åbnet i en hel ny og lækker version. Vi har arbejdet på vores nye system i næsten et år. Vi er med andre ord startet helt forfra og kodet alt om. Intet er genbrugt fra det gamle ONTV.
I forbindelse med genopbygningen af det nye ONTV har vi lyttet meget til vores brugeres ønsker om ny funktionalitet på ONTV og forbedring af eksisterende.
Det nye ONTV byder derfor på en masse spændende nyheder. Her er et kort oprids:
- ONTV Pro brugere kan nu læse en kort programomtale ved at holde musen over en programtitel
- Alle de programmer du modtager påmindelser på eller du har tilføjet til din tv-kalender vil fremover blive markeret på programoversigterne.
- Film og Serie siderne fremhæver nu film/serier som andre af ONTVs brugere anbefaler.
- 3 nye guides: Børn og Dokumentarer og "Nyt på TV"
- Nyt på TV viser dig, hvad der sendes af programmer som ikke er blevet sendt inden for de sidste 30 dage.
- TV arkivet virker igen :o) og tilmed med let adgang til at gå tilbage i oversigten direkte fra forsiden.
- Forummet er forbedret
- Du kan nu redigere dit indlæg op til 15 minutter efter du har skrevet det.
- Du modtager kun én mail ved nye indlæg, uanset mængden af nye indlæg.
- Når du følger med i et emne kan forummet nu automatisk scrolle til nyeste ulæste indlæg.
- Alle brugere kan nu oprette afstemninger i forummet.
- Søgeagenter og tv-kalender agenter forbedret:
- Nu kan du designe dine søgeagenter langt mere personligt end tidligere.
- Vælg fx om du vil søge på en eksakt titel, eller kun programmer der starter med et ord osv.
- Du kan også vælge om søgeagenten skal søge på alle dine favorit kanaler eller kun en enkelt kanal.
- ONTV Pro brugere har nu fået 3 nye personlige RSS feeds.
- Din tv-kalender i RSS
- Dine påmindelser i RSS
- Tv netop nu kun med dine egne kanaler
- Programomtaler for film og serier er forbedret og giver nu adgang til ekstra billede materiale, detaljeret info om medvirkende og andre brugeres anmeldelser - det hele direkte på ontv.dk.
- ONTVs daglige nyhedsbrev "Dagens film" er drastisk forbedret
- ONTV Pro brugere kan nu hver morgen kl. 9 modtage hele dagens tv program pr. email.
- XMLTV feedet indeholder nu 14 dage frem ligesom guiden på ontv.dk.
Som sagt er alt designet fra bunden - vi er startet helt forfra.
Vi vil derfor meget gerne have feedback fra jer. Vi forventer I støder på en fejl eller to. Så, hvis det sker, så må I meget gerne skrive til os på
info@ontv.dk eller i denne forumtråd.