Dramaserie af Peter Thorsboe og Mai Brostrøm.
Om dette afsnit
Fortsat fra forrige afsnit.
Leon og Jonas er blevet overmandet af Svenskerens private soldater for at hindre deres hjemtransport af Robins lig. Svenskeren vil, for enhver pris, have fat i de meget værdifulde diamanter, der befinder sig i Robins krop - diamanterne er selve finansieringen af det planlagte attentat i København og efterfølgende statskup i Congo. Efter et forsøg på at spore Svenskeren i New York, må Jasmina ud på en meget risikabel operation i Cairo, mens Rasmus tager en stor beslutning - og Tønne må konstatere, at hun har mistet sin nærmeste medarbejder.
Medvirkende:
Jasmina: Cecilie Stenspil.
Rasmus: Søren Vejby.
Jonas: André Babikian.
Leon: Thomas W. Gabrielsson.
Diana: Ditte Gråbøl.
Boas: Tommy Kenter.
Lille Kurt: Rasmus Bjerg.
Tønne: Ellen Hillingsø.
Endvidere:
Thomas Corneliussen, Thomas Hanzon, Ginny Holder, Bailly Blo, Anne Birgitte Lind, David Bateson, Liane Forestieris, Christine Albeck Børge, Michael Sand, Benjamin Boe Rasmussen, Kim Jansson, Frank Rubæk, John Martinus, Tariq Hashim Borissorvi, Azad Khidir, Thomas Chaanhing, Brian K. Mutebi og Umar Nyonyintono.
Manuskript: Peter Thorsboe og Mai Brostrøm.
Instruktion: Mikkel Serup.
Foto: Rasmus Heise.
Scenografi: Kirsten Koch.
Musik: Jacob Groth.
"Uegnet for børn".
Programmet sendes som forsøg med Synstolkning på DTT og kabel tv.
Sendt første gang 07.03.10.
Om Livvagterne
Vi lever i en tid, hvor vrede, fanatisme og intolerance præger samfundet, og hvor angst slår ud i paranoia og fremmedhad. Ind på denne scene træder tre unge livvagter, og det bliver gennem dem, deres arbejde og venskab, vi primært kommer til at opleve denne dramatiske tid.
En råkold tidlig januarmorgen mødes en flok yngre, håbefulde politiassistenter til årets optagelsesprøve på livvagts-uddannelsen. Gennem tre uger bliver de udsat for en række fysiske og psykiske prøvelser, som kun en lille del klarer.
Da den danske forsvarsminister Henrik Skelbæk oplever trusler på livet, får de tre nyuddannede livvagter Jasmina, Rasmus og Jonas deres ilddåb i en overvågningsopgave, der bringer dem fra asken til ilden.
Episode: 20:20
Fra: 2009 Danmark
Type: Serie